Bliv medlem af støtteforeningen Kino 1&2 Tønders Venner

Støtteforeningen er startet med et ønske om at styrke Kino 1&2 som et kulturelt samlingssted i Tønder. Foreningens formål er blandt andet, at:

  • Fremme biografen som et mødested for kultur- og filminteresserede.
  • Understøtte initiativer, der gør biografen til en aktiv del af byens kulturliv og handelsliv.
  • Bidrage til praktisk og økonomisk udvikling af biografens faciliteter

Hvis vi fortsat skal have en biograf i Tønder, kræver det opbakning og ressourcer.

Du er som medlem med til at gøre en forskel og fremtidssikre biografen med nye tiltag og tidssvarende udstyr, såsom lys, lyd og energivenlige filmfremvisere, så vi kan blive ved med at vise film i den rette kvalitet. 

Som medlem vil du jævnligt modtage et nyhedsbrev, samt som den første blive opdateret på kommende premierefilm. Du vil ligeledes blive inviteret til et årligt event med film, snacks, hygge og samvær, samt oplysninger omkring biografens fremtid og nye tiltag. 

Ønsker du at støtte op om foreningen og blive medlem, bedes du udfylde nedenstående formular, hvorefter vi vil fremsende en årlig opkrævning på kr. 250,-

Tusind tak for din interesse og støtte!